BIONICLE Wikia

Denne side omhandler indhold fra BIONICLE Generation 1

"Ældgamle legender siger, at vi altid skal holde vores sande natur skjult, og det er derfor. Dette er den fjende, det blev forudsagt, vi en dag kunne stå over for - skyggens krigere, mørkets beboere - Makuta-Broderskabet!"
Kirop, Skygger i himlen

Av-Matoran
Matorantype
Element Lys
Foretrukne områder Lyse steder
Forvandler sig til Lysets Toaer eller Bohroker


Av-Matoranerne (eng. the Av-Matoran) er Lysets Matoranere.

Historie[]

Av-Matoranerne var den første type Matoraner, der blev skabt af de Store Væsener, og den første af dem var Takua.[1] De kan være mænd eller kvinder og besidder små mængder aktiv elementar lysenergi.

Av-Matoranerne levede først inde i huler under det sydlige kontinent. Matoranerne fik imidlertid hurtigt til opgave at forberede universets kerne, Karda Nui, til opvågningen af ​​Den Store Ånd. Mens Matoranerne forberedte Karda Nui, blev Toa Mataerne sendt for at beskytte Matoranerne mod Avohkaherne, Rahi-biprodukter fra Matoranernes arbejde. Da deres arbejde endelig var afsluttet, vendte Av-Matoranerne tilbage til deres hjemland og levede i relativ fred.

Kardabo

Solek og Photok reparerer en Karda Nui-hytte

Under Tidstabet rykkede Mata Nui-Ordenen mange Av-Matoranere for at beskytte dem fra Makutaerne. Matoranerne ændrede ubevidst deres farve for bedre at gå i ét med omgivelserne og søgte tilflugt blandt normale Matoranere.[2] De Av-Matoranere, der forblev i deres hjemland, blev ramt af Den Store Katastrofe. Deres land gav sig under dem og faldt ned i Karda Nui. Deres hjem på det sydlige kontinent lå i virkeligheden på kæmpe drypsten i Karda Nui. Av-Matoranerne tilpassede sig denne ændring, da mutagent vand oversvømmede kernen fra hullet efterladt af Voya Nui. Vandet samlede sig i bunden af ​​kernen og dannede en mutagen sump. Av-Matoranerne blev tvunget til at leve på toppen af ​​drypstenene.

Tusind år senere angreb Makuta-Broderskabet Karda Nui og drænede lyset fra mange Av-Matoranere og forvandlede dem til Skygge-Matoranere. Da der kun var én landsby tilbage, kæmpede Av-Matoranerne mod deres tidligere venner. Under et sådant slag ankom Toa Nuvaerne og hjalp med at vende kamplykken.

Senere i kampene opdagede Skygge-Matoraneren Vican en flyvende Rahi kaldet Klakker, som kunne bryde den mentale barriere, der forhindrede lys i at vende tilbage til en skabning ved at brug af dets soniske skrig. Denne Rahi blev brugt af Takanuva til at helbrede alle de Skygge-Matoranere, der engang havde været Av-Matoranere, selvom det ikke ændrede deres fysiske mutationer tilbage. Alle Av-Matoranerne evakuerede Karda Nui, da energistormene brød ud og ødelagde deres landsbyer, og de migrerede til Metru Nui. Senere, da Teridax blev dræbt, frigav Mata Nui en bølge af livsenergi, der vendte gjorde Av-Matoranernes mutationer om.[kilde mangler] Metru Nui blev beskadiget, så de foretog en masseudvandring mod overfladen af Spherus Magna, sammen med alle de andre Matoranere.

Evner og særpræg[]

Animation Av-Matoran Toa kobling

Tanma forbinder sig til Lewa, og giver ham dermed en særlig kraft

Av-Matoranere er i stand til at kanalisere små mængder lysenergi gennem deres hænder eller redskaber, ligesom Toaer. Når de er i kontakt med en Toa eller en Makuta, kan Av-Matoranere få adgang til specielle lysbaserede evner, der er unikke for hver Matoraner, samt evnen til at dele viden og minder med Toaen eller Makutaen. Men de Av-Matoranere, der blev skjult andre steder under Tidstabet, kan ikke bruge nogen af ​​disse typer evner, da de ikke er bevidste om deres natur som Av-Matoranere. Hvis en Av-Matoraner forvandles til en Toa, opnår de potentialet til at bruge disse kræfter.[3]

Av-Matoranere er naturligt klædt i gyldne og hvide rustninger. Alle Av-Matoranere set har lysegrønne eller gule øjne. Men de har evnen til at bøje lys rundt om deres kroppe for at ændre den måde, farven på deres rustning opfattes på. De er blevet trænet til at bruge denne kraft ved refleks for at hjælpe med at holde deres elementare tilhørsforhold hemmeligt.[4] Hver Av-Matoraner har en større chance for at blive bestemt til at blive en Toa end andre typer Matoranere, på grund af det faktum, at de var den første type af Matoranere. Da Av-Matoranere var eksperimentelle for andre Matoraner-typer, er de en blanding af kvinder og mænd.

På et bestemt tidspunkt i hans/hendes levetid, hvis de er skæbnebestemt til det, vil en Av-Matoraner forvandle sig til en af ​​de seks typer af Bohroker. Hvilken type Bohrok, Matoraneren vil blive til, er også baseret på skæbnen. Efter forvandlingen bliver de teleporteret til en af Bohrok-rederne. Denne proces dræber effektivt Av-Matoraneren.[5]

Av-Matoranerne i Karda Nui var større end normale Matoranere på grund af langvarig udsættelse for energierne i Karda Nui og deres lyskræfter. Da Matoranerne forlod Karda Nui, vendte de tilbage til normal størrelse.

Kendte Av-Matoranere[]

  • Gavla: Den første Av-Matoraner, der blev forvandlet til en Skygge-Matoraner, men er siden tvungent blevet ændret tilbage. Hun var tidligere lederen af Skygge-Matoranerne og var parret med Makuta Vamprah.
  • Kirop: Den av-matoranske leder, der blev forvandlet til en Skygge-Matoraner, men blev med tiden kureret og fortsatte sin rolle. Han var partner til Makuta Chirox.
  • Photok: En modig Av-Matoraner, som var parret med Pohatu.
  • Radiak: En tidligere Skygge-Matoraner, der var sat sammen på hold med Makuta Antroz, men Radiak blev kureret af en Klakks soniske skrig.
  • Solek: En ekspert i de ældgamle legender om Toa Mataerne. Parret med Kopaka, hans yndlings-Toa Mata.
  • Takua (forvandlet): Sen første Matoraner, der nogensinde blev skabt, engang en Av-Matoraner forklædt som en Ta-Matoraner og placeret i Metru Nui under Tidstabet. Arbejdede som en grosserer på Metru Nui, selv om han brugte det meste af sin tid væk fra sit arbejde, og var den første KronikørMata Nui, før han blev til en Toa.
  • Tanma: Den eneste fra sin landsby, der formåede at flygte fra Makutaerne. Han afløste midlertidigt Kirop som leder af Av-Matoranerne. Da Toa Nuvaerne ankom i Karda Nui, gik han sammen med Lewa.
  • En Toa-kanister-konstruktør: En Av-Matoraner, der var blevet gjort vanvittig af Tren Krom. Han blev rekonstrueret og undertrykt af Karzahni men blev senere reddet af Toa Nuvaerne.[6]
  • En eller flere Av-Matoranere placeret på det nordlige kontinent under Tidstabet.[7]
  • En række Av-Matoranere, der blev ændret til Skygge-Matoranere under belejringen af Karda Nui.[8] De blev muteret af Mutran og fik flagermuslignende vinger og fødder med kløer. Alle disse Matoranere blev med tiden forvandlet tilbage til Av-Matoranere, og deres mutationer blev gjort om af Mata Nui.[kilde mangler]
  • En række andre Av-Matoranere, der evakuerede Karda Nui og rejste til Metru Nui.[9]
  • Fem andre ufordærvede Av-Matoranere, der bor i stalakitlandsbyerne.[8]
  • Alle Bohroker var engang Av-Matoranere. (forvandlet)[10]
    • Seks Av-Matoranere, som med tiden ville blive til de seks Bohrok-Kaler. (forvandlet)[11]
    • Tretten Av-Matoranere, som Toa Nuvaerne så forvandle sig. En af dem Toaerne en Nøglesten (forvandlet)[10]

Trivia[]

  • I de tidlige planer for historien i 2008 kunne Av-Matoranere få adgang til Kanohi-kræfter. Denne idé afspejles i Matoraner-sættene fra 2008, som er de første Matoraner-sæt med Kanohier i eksklusive forme. Unikke masker blev inkluderet af to grunde: For det første kunne Matoranerne faktisk bruge deres Kanohi, og for det andet øgede de sættenes værdi. Selvom BIONICLE-historieholdet senere besluttede, at Av-Matoranere ikke kan bruge Kanohi, beholdt Av-Matoraner-sættene deres unikke masker.[12] Deres maskekræfter ville senere blive omarbejdet til de kræfter, som Av-Matoranere kan få adgang til, når de er i kontakt med en Toa eller Makuta.[13] Greg Farshtey bekræftede senere, at maskeformene repræsenterer Ædle versioner af andre Kanohier.[14]

Referencer[]

Se også[]

  • Galleri:Matoran § Av-Matoran
  • Bohrok




en:Av-Matoran de:Av-Matoraner fr:Av-Matoran es:Av-Matoran