BIONICLE: Lysets Maske

"Men vores lykke skulle ikke vare ved... for Mata Nuis bror, Makutaen, var misundelig på grund af denne ære og forrådte ham, og kastede en forbandelse på Mata Nui, som faldt i en dyb, dyb søvn. Makutaen havde frit spil til at slippe sine skygger løs... og det gjorde han så sandelig..."
— Turaga Vakama

Lysets Maske
Film
Instrueret af	David Molina Terry Shakespeare
Produceret af	Conny Kalcher
Medvirkende	Jason Michas Andrew Francis Scott McNeil
Studie	Lego Gruppen Miramax Films Create TV & Film Creative Capers Entertainment CGCG Hacienda Post (engelsk dubbing) … (dansk dubbing)
Distributør	Miramax Home Entertainment Buena Vista Home Entertainment
Udgivelsesdato	16. september 2003
IMDb-side

Lysets Maske (eng. Mask of Light) er den første af BIONICLE-filmene såvel som den første LEGO-film nogensinde. Den fortæller historien fra anden halvdel 2003.

Den oprindelige, engelske plakat til Lysets Maske (Mask of Light).

Handling

Filmen begynder med, at Turaga Vakama genfortæller Legenden om Mata Nui, og fortæller om Makuta Teridax' omstyrtelse af Mata Nui. Scenen skifter derefter til Jaller i Ta-Wahi, der leder efter Takua, som er forsvundet, før det kommende Kolhii-spil. Han finder kort efter Takua i færd med at krydse en flod af lava for at nå et stentotem. Utålmodig over forsinkelsen forsøger Jaller uden held at overtale Takua til at komme med tilbage til Ta-Koro, da Matoraneren fortsætter med at krydse floden.

Takua er fascineret og begejstret og fjerner totemet fra sit piedestal og udløser hermed en fælde, der får jorden til at ryste og trædestenene i floden til at synke ned i lavaen. Takua, som bliver slået ud af balance, taber ved et uheld totemet i lavaen, som til hans forbløffelse afslører en gylden Kanohi gemt indeni. Takua griber masken fra lavaen og inspicerer den og bemærker en uforståelig inskription på indersiden af masken. Pludselig begynder jorden at skælve, og Matoraneren vender sig og ser en enorm bølge af lava, der styrter mod ham. Takua kaster masken til Jaller og forsøger at bruge sit lavabræt til at surfe tilbage over strømmen, mens lavabølgerne nærmer sig. Men før Takua kan blive overhalet af lavabølgen, surfer Toa Nuva Tahu hen over lavaen og griber ham og surfer over kanten af et nærliggende lavafald for at undslippe bølgen. Mens de falder ned mod en lavapøl nedenfor, støder Ildens Toa sine magmasværd ind i siden af klippen, bremser og stopper til sidst deres fald. Tahu bruger derefter sin Kanohi Hau Nuva til at beskytte dem mod en faldende lavastrøm, og de klatrer tilbage til Jaller, som skynder sig hen til sin ven og bebrejder ham hans skødesløshed. Tahu bemærker og studerer kort den gyldne maske og beder Jaller om at vise den til Turaga Vakama. Toaen opfordrer derefter Matoranerne til at vende tilbage til Ta-Koro i tide til mesterskabsfinalen i Kolhii-turneringen og surfer væk. Jaller gemmer masken i sin rygsæk, og de to Matoranere vender tilbage til Ta-Koro.

Kolhii-turneringen.

Toaerne, Turagaerne og adskillige landsbyboere fra de konkurrerende landsbyer Po-Koro, Ga-Koro og Ta-Koro ser fra tribunerne på Ta-Koros Kolhii-bane, idet Kolhii-kampen begynder. Holdene, der består af Takua og Jaller, Hewkii og Hafu, og Hahli og Macku, spiller kampen, hvori Takua forsøger et meget vanskeligt trick, men fejler spektakulært, da bolden rammer Vakama. I slutningen af spillet løber Ga-Koro-holdet med sejren. Mens de tre hold bukker sig for Turagaerne og Toaerne, glider masken ud af Jallers taske og skinner på Takua, til alles ærefrygt og forbløffelse. For ikke at blive blændet løfter Takua dog masken diskret med sin fod, så al dens lys i stedet skinner på Jaller.

Turaga Nokama oversætter maskens inskription.

Efter spillet afholdes et særligt møde ved Tahus Suva for at diskutere åbenbaringen af masken. Ved hjælp af sin Ædle Kanohi Rau, oversætter Turaga Nokama inskriptionen på masken. Hun meddeler, at det er den legendariske Lysets Maske, Kanohi Avohkii, som kun er bestemt til at blive båret af den Syvende Toa, som siges at være bestemt til at befri øen for Makutas skygge. I modsætning til de andre seks Toaer, skulle denne Toa findes. Fordi Avohkiien havde vist sig at kaste sit lys på Jaller, udpeger Turagaerne ham som den Syvende Toas Budbringer og pålægger ham pligten at søge efter denne Toa. Efter lidt overtalelse fra Jallers side bliver Takua sendt med som Kronikøren for at nedfælde rejsens begivenheder. Ved mødets afslutning vælger Tahu at blive i Ta-Koro, Pohatu tager til Onu-Koro for at sprede budskabet om ankomsten af den nye Toa, og Gali rejser til Kini-Nui for at overveje disse åbenbaringer.

Mens hun mediterer på Kini-Nui, bemærker Gali en ny Åndestjerne, der repræsenterer den Syvende Toas ankomst. I mellemtiden indser Makuta i sin hule, at med Lysets Toas komme, er der risiko for, at hans rædselsherredømme over Mata Nui snart vil komme til ende. For at forhindre dette løslader han Rahkshierne Guurahk, Lerahk og Panrahk for at forhindre Jaller og Takua i at finde den Syvende Toa.

Ta-Koros ødelæggelse.

Efter en advarsel fra Vakama forlader Jaller og Takua Ta-Koro på Takuas kæle-Ussal, Pewku. De beslutter sig for at følge Lysets Maske, hvis lys skinner i den rette retning. Kort efter deres afgang når de tre frigivne Rahkshier Mata Nuis overflade ved at sprænge gennem Kini-Nuis gulv, og går straks i kamp med Gali. Vandets Toa bliver overmandet og er tvunget til at flygte og gemmer sig i floden. Rahkshierne leder i kort tid efter hende, men flyver derefter mod Ta-Koro. Gali indser dette og svømmer hurtigt til Mangai-Vulkanen og ankommer lige før Rahkshierne. Gali advarer landsbyen om de indkommende Rahkshier, og landsbyboerne bliver evakueret, mens Tahu forbereder sig til kamp. Men ved ankomsten formår Rahkshierne let at besejre Toaerne og fortsætter med at ødelægge Ta-Koro i jagten på Takua og Jaller. Landsbyen synker ned i Ildsøen, men Toaerne flygter i sikkerhed, selvom Tahu har fået et ar på kinden fra Lerahks stav og beklager ødelæggelsen af hans landsby.

Gukko-fuglen, som Lewa tilkalder.

I mellemtiden rider Jaller og Kronikøren på Pewku til Le-Koro. Mens de rider gennem Le-Wahis jungler, støder de på Askebjørnen Graalok, som forsøger at skræmme dem væk i den tro, at de er ubudne gæster. Jaller klatrer op i et træ og hopper ned på toppen af Askbjørnen. Før at hverken Matoraneren eller Graalok kan nå at blive såret, dukker Lewa op og vikler Askebjørnen ind i lian og forhindrer Jaller i at stikke bjørnemoderen med en kniv. For at hjælpe Jaller og Takua på deres rejse tilbyder Lewa de to Matoranere en Gukko som lift og fører dem flyvende mod Ko-Koro, som Lysets Maske skinner mod. De er dog tvunget til at efterlade Pewku, som er for tung til at flyve med dem. Jaller og Takua lander klodset på toppen af en gletsjer ovenover Le-Koro. Mens Matoranerne taler med Lewa, hører Toaen Le-Koro-trommerne slå, og fortæller Ta-Matoranerne, at Ta-Koro er blevet ødelagt. Jaller fortvivler og forsøger at tage tilbage til sin landsby, men bliver frarådet dette af Takua og Lewa. Lewa tager af sted og beslutter, at det er hans pligt at vende tilbage til Ta-Koro og hjælpe sine brødre. Kort efter møder Jaller og Takua Kopaka, som de utilsigtet er fulgt efter gennem en snestorm i Ko-Koro. Med Kopaka i spidsen går Matoranerne mod Ko-Koro.

På den anden side af øen er Lewa lige ankommet til Ta-Wahi, for sent til at hjælpe med at forsvare imod Rahkshiernes invasion. Tahu kritiserer sig selv for ikke at have kunnet beskytte sin landsby. Gali bebrejder ham sin selvkritik, til Tahus skarpe modsvar. På trods af Galis forsøg på at opmuntre Toaerne til at blive sammen, går Tahu vredt væk, og det inficerede ar på hans maske ændrer gradvist hans maskes farve fra rød til en sygelig grøn.

Da de når Ko-Koro, bruger Kopaka sin Akaku Nuva til at undersøge landsbyen og indser, at der er noget galt. Han får snart øje på de tre Rahkshier. Han giver Jaller sit isskjold og beordrer dem til at glide ned ad bjerget, mens han bliver for at kæmpe mod Rahkshierne. Jaller protesterer, men Kopaka skubber skjoldet, som bærer på Matoranerne, ned ad skråningen alligevel. Efter at have pareret et slag fra Panrahk, hopper Kopaka ned ad klippen efter Matoranerne og bruger sin isklinger som skøjter eller ski for at indhente Takua og Jaller. Et hårdt skud fra Rahkshierne slår Kopaka bevidstløs, og de to Matoranere falder af skjoldet. Takua forsøger at lokke Rahkshierne væk, krydser en tilstødende frossen sø ved at bruge skjoldet som en tømmerflåde og Lysets Maske som en pagaj, mens Jaller bliver tilbage. Rahkshierne, der ignorerer Jaller, suser imod Takua, men Kopaka kommer sig lige i tide og affyrer en pil af is, hvilket får væsenerne til at styrte ned i floden. Kopaka tager derefter sine redskaber i hånden og bruger dem til at fryse søen til for at forhindre Rahkshiernes flugt. Pewku, som har fulgt efter sin herre, dukker op og Matoranerne fortsætter deres rejse.

Efter at have nået Onu-Koro-Hovedvejen, følger Takua og Jaller maskens lys ind i mørket. Inde i tunnelen bliver Takua adskilt fra Jaller og Pewku, mens han leger med noget lysende blå vegetation, og står ansigt til ansigt med Makutas store, glødende, kropsløse røde øjne. Skyggernes mester forsøger at overtale Takua til at give han masken og truer med Jallers død. Takua nægter at forråde sine landsbyboere og stikker af, men bliver bange for at fortsætte rejsen og lader Jaller fortsætte jagten alene. Bagefter, inde i Mangaia, frigivee Makuta yderligere tre Rahkshier: Vorahk, Kurahk og Turahk.

Vorahk absorberer Onuas styrke.

I mellemtiden er Pohatu ankommet til Onu-Koro og efter at have udvekslet et par ord med Onua begynder han at meddele Onu-Matoranerne om opdagelsen af Avohkiien og jagten på den Syvende Toa. Takua ankommer alene, hvormed Toaerne sætter spørgsmål ved Jallers fravær. Takua hævder tøvende, at de blev væk fra hinanden efter at have mødt Rahkshierne, til Toaernes manglende forståelse, efter at de ikke havde mødt Rahkshierne. Netop da ankommer de tre nye Rahkshier og bryder igennem Onu-Koros mure. Takua genkender dem som nye Rahkshier. Onua udløser omgående et jordskælv og begraver Rahkshierne under bunker af jord. Væsenerne undslipper hurtigt fra deres jordfængsel, og Vorahk kæmper med Onua. Onua aktiverer sin Kanohi Pakari, men Vorahks stav absorberer Toaens kræfter, hvilket efterlader Onua stærkt svækket. Pohatu bliver derefter ramt af frygt af Turahk, mens han forsøger at hjælpe sin bror.

Til at begynde med flygter Takua sammen med resten af Matoranerne, men rider derefter frem og angriber Kurahk med sin Kolhii-stav. Takua bliver let slået, og Tahu, der ankommer for at hjælpe, træder frem for at forsvare Kronikøren. Tahu bliver ramt af vrede fra Kurahk, som forværrer giften i hans maske og får ham til at kæmpe mod Gali, da hun forsøger at hjælpe ham. Lewa flyver Takua ud af kampzonen og beder ham gå til Jaller og advare ham. Tilbage i slaget bliver Tahu ramt af et skud af vand fra Gali, frosset af Kopaka og bliver bragt ud af Onu-Koro. Mens alt dette sker, kaster Pohatu sine klatrekløer mod Turahk, mens den klatrer op ad en mur. Takua, som er i færd med at ride væk på Pewku, undslipper de Rahkshier, der efter ham, og Onua bringer ved et uheld hele loftet ned mod både de to Toaer og de resterende Rahkshier og ødelægger Onu-Koro.

Et andet sted på øen ligger Tahu lænket til en sten og vrider sig. Gali beder Lewa og Kopaka om at kombinere deres kræfter i et forsøg på at helbrede Tahu. De to Toaer lægger deres våben hen over Tahus bryst og aktiverer deres kræfter. For at fuldføre helingsprocessen skaber Gali en kugle af vand, som omgiver Tahu og synker under hans rustning og renser ham for giften. Udmattet efter at have brugt så meget energi kollapser Gali, og Kopaka tager hende med til en sø for at genoplade. Der overvejer Gali højt, om Turagaerne havde ret i, at Toaerne har mistet deres fællesskab, mens Kopaka går sin vej.

I mellemtiden forsøger Jaller at bestige en klippe mens han brokker sig. Han mister grebet ved et pludselig jordskælv og glider ned fra en afsats, men bliver reddet af Takua. Genforenet følger de to maskens lys til Kini-Nui. Takua, som er irriteret over, at dette er den endelige destination på deres lange rejse, ryster utålmodigt på masken. Kanohien frigiver en kraftig lysstråle, som delvist ødelægger en statue og afslører en anden statue bagved. I det øjeblik overfaldef alle seks Rahkshier de to Matoraner, der trækker sig tilbage mod Amaja-Kredsen og bliver lettet, da de seks [[Toa Nuva]er ankommer omkring dem, hvoraf Onua og Pohatu er blevet reddet af Kopaka. I fællesskab bliver Toaerne og Matoranerne beskyttet af Tahus Hau Nuva mod Rahkshiernes samlede kraft. Tahu lader skjoldet falde, og de møder Rahkshierne i kamp. Ved at forene deres kræfter besejrer Toaerne Rahkshierne: Guurahk, Panrahk og Lerahk bliver fanget i glas, mens Vorahk og Kurahk bliver frosset efter at være blevet oversvømmet med lava.

Jaller absorberer frygt fra Turahkens stav.

Men Turahk, ubemærket af Toaerne, rejser sig fra murbrokkerne og nærmer sig Jaller og Takua i et forsøg på at fuldføre sin mission. Turahk rammer Takua med frygt og løfter sin stav for at dræbe Matoraneren. Da Jaller ser dette, tager han fat i Turahks stav i et forsøg på at forhindre Rahkshierne i at dræbe Takua. Han bliver konstant ramt af frygt, alt for meget til at han kan klare det, og derefter svinger Turahk blot den svækkede Jaller væk fra staven. Toa Nuvaerne undertvinger uskadeligører Rahkshierne midlertidigt.

Takua skynder sig at hjælpe sin døende bedste ven. Jaller giver masken videre til Takua, og, mens hans hjertelys svækkes, fortæller han Takua: "Du ved, hvem du er."

Takanuva bruger sine lyskræfter.

Fast besluttet på at hævne sin ven, accepterer Takua sin skæbne og ifører sig Kanohi Avohkiien og forvandler sig til Takanuva, Lysets Toa. Takanuva affyrer en lysstråle, der bedøver/stuns/slår ud Turahk og besejrer den. Han affyrer derefter en laserstråle, som fuldstændig afslører en udskæring af Takuas maske under stenstatuen i Kini Nui. Han samler derefter Jallers krop op og går stille væk.

Scenen skifter derefter for at vise Takanuva, som taler til et svævende hologram af Jallers maske, og sætter spørgsmålstegn ved behovet for Jallers død. Turaga Vakama går derefter hen til Toaen og irettesætter ham og siger, at Mata Nui ved bedst. Takanuva bekræfter igen, at hans pligt er klar, og lover, at Jallers offer ikke vil være forgæves. Takanuva og de andre Toaer samler derefter Ussanuien og placerer en Kraata fra en af Rahkshierne indeni, så den kan føre vej til Makuta. Hahli placerer Jallers Ha på Ussanuien efter den er blevet samlet, for held og lykke. Pohatu bemærker derefter, at Ussanuien ikke er stor nok til at bære dem alle. Takanuva forklarer Toa Nuvaerne, at det er hans skæbne alene at udslette Makuta, og tager afsted på Ussanuien til Mangaia.

Takanuva farer gennem de underjordiske tunneler, der fører til Mangaia og ser døren til Makutas hule. Idet Ussanuien bevæger sig for hurtigt til, at Takanuva kam standse den tidsnok, springer han af den i en baglæns saltomortale lige inden den ramler ind i stenporten og skaber et hul. Takanuva går hen mod hullet, men stopper, da Hahli dukker op fra et rum i Ussanuien, hvor hun i al hemmelighed har skjult sig. Hun klatrer ud og tilbyder at blive Takanuvas Kronikør. Han er går med på det, men på betingelse af, at hun bliver bag ham og er forsigtig.

Da Takanuva træder ind i Makutas mørke hule, beder han Hahli om at tilkalde Turagaerne, Toaerne og Matoranerne til Mangaia. Hahli klatrer op til overfladen og giver folket Takanuvas besked. Turagaerne overvejer det et stykke tid, og mange tænker, at de måske ikke vender tilbage, men til sidst rejser de til Mangaia til fods efter at være blevet overbevist af en inspirerende tale af Hahli, hvori hun udtaler, at Mata Nui ville blive vækket den dag.

Takanuva slynger en kugle af energifyldt protodermis mod Teridax.

Tilbage i Mangaia går Takanuva ind i et stort kammer med tre bassiner af energifyldt protodermis, som danner symbolet for De Tre Dyder, og en stor Hau-formet port. Lysets Toa fortsætter derefter med at kaste Kraataen fra Ussanuien ned på gulvet, og den glider ind i skyggerne. Takanuva kalder på Makutaen, og en dyb, ru og grov stemme svarer, at han er skyggen, der vogter porten. En enorm, vældig skikkelse kommer til syne, og Makuta truer grinende Takanuva og udfordrer ham til et spil Kolhii, med Lysets Maske eller Takanuvas udgang fra Mangaia på spil. Takanuva går med til det, og spillet begynder, hvorefter de to titaner kaster kugler af energifyldt protodermis ladet med henhomdsvia lys- og skyggeenergi fra deres stave. Midt i spillet ankommer indbyggerne fra Mata Nui. Makuta ser dem og håner Takanuva og bringer loftet ned bag Matoranerne, Turagaerne og Toa Nuvaerne og blokerer vejen til overfladen. Takanuva hopper vredt mod en skyggekugle, som Makuta kaster, griber den og omdanner den til en lyskugle. Takanuva kaster kuglen tilbage mod Makuta og laver hermed den finde, han havde forsøgt i Kolhii-Turneringen, og rammer Makuta direkte i brystet med høj hastighed og kaster ham baglæns.

Takanuva går hen mod Makuta, kun for at finde ham relativt uskadt. Makuta rejser sig og fortæller Takanuva, at han nu skal beskytte Mata Nui mod Toaen, til Toaens forargelse. Makutaen påstår så, at søvnen skåner Mata Nui for smerte, hvilket provokerer Takanuvas vrede replik. Makutaen erklærer, at hans pligt er over for Skyggernes Maske, og Takanuva lægger sin Lysets Stav om på ryggen og hopper på Makutaen, griber Kraahkanen og forsøger at rive den af. De to slås og falder ned i et bassin med energifyldt protodermis. Damp stiger op fra væskebassinet, og tilskuerne samles omkring det. Pludselig skinner en stråle af grønligt lys ud af bassinet, og øboerne spreder sig, mens en stor skabning rejser sig fra væsken.

Takutanuva, den fusionerede skabning af Teridax og Takanuva.

Væsenet, en sammensmeltning af Lysets Toa og Skyggernes Mester, peger mod Hau-porten og erklærer, at lyset har åbenbaret Mata Nuis vilje, og at han skal vækkes. Væsenet tager fat i bunden af porten og løfter den, så indbyggerne fra Mata Nui kan gå igennem. Da Hahli løber igennem med Jallers maske, beder Takutanuva hende dog om at vente. Hahli lægger masken på jorden, og Takutanuva genopliver Jaller med en del af sin livskraft. De to Matoranere slutter sig hurtigt til de andre på den anden side af porten. Men ofringen af hans livskraft har taget sit præg på Takutanuva, og han er ikke i stand til at holde porten åben længere. Døren styrter ned over ham, og Avohkiien glider ud under den, og det ser ud til, at Takanuva er død.

Vakama træder frem og samler Avohkiien op fra jorden og går hen mod et symbol for De Tre Dyder, som er placeret på en afsats i nærheden af dem, med den hensigt at vække Mata Nui. Vakama beder derefter Jaller om at træde ind på symbolet, der repræsenterer Pligt, Hahli at træde på symbolet, der repræsenterer Fællesskab, og placerer Lysets Maske på symbolet, der repræsenterer Skæbne. Mens lyset skinner igennem, genoplives Takanuva til universel glæde. Jaller irettesætter ham spøgefuldt til Takanuvas morskab. Toaen aktiverer derefter sin maske og sender en lysstråle ud i Sølvhavet og afslører Metru Nui. Symbolet for De Tre Dyder vises, mens Vakama fortæller:

I fællesskab påtog vi os vores pligt. Lyset fandt sig selv og oplyste vores skæbne. Den Store Ånds (prægtige) By, min hjemstavn, genopdaget. Nye legender vågner, men gammel visdom skal huskes for evigt. Dét er den sande vej for Bionicle.

Medvirkende

Den oprindelige engelske dialog blev optaget ved GGRP Studios i Vancouver, Canada.

Rolle	Engelsk	Dansk
Vakama	Christopher Gaze	Nis Bank-Mikkelsen
Takanuva/Takua	Jason Michas	Sonny Lahey
Kopaka	Michael Dobson	Lars Lippert
Hewkii	Michael Dobson	Sebastian Jessen
Pohatu	Trevor Devall	Søren Launbjerg
Tahu	Scott McNeil	Mads M. Nielsen
Onua	Scott McNeil	Troels II Munk
Graalok	Scott McNeil	Scott McNeil
Gali	Kathleen Barr	Jette Sophie Sievertsen
Jaller	Andrew Francis	Mikkel Christiansen
Onewa	Dale Wilson	Peter Røschke
Lewa	Dale Wilson	Peter Secher Schmidt
Nokama	Lesley Ewan	Pauline Rehné
Hahli	Chiara Zanni	Annevig Schelde Ebbe
Teridax	Lee Tockar	Peter Aude
Pewku	Lee Tockar	Lee Tockar

Soundtrack

Bionicle: Mask of Light Original Score Soundtrack (14th Anniversary Release)

Soundtracket til filmen blev udgivet den 10. marts 2017., fjorten pr efter, at filmen var blevet udgivet på DVD og VHS.

Nr.	Titel	Længde
1.	"Legend of the Bionicle"	4:08
2.	"A Great Kanohi mask"	3:01
3.	"Our New Koli Field"	1:57
4.	"Koli Tournament"	2:10
5.	"Prophecy of a 7th Toa"	3:12
6.	"Gali's Meditation & Birth of the Rahkshi"	1:47
7.	"Trust in the Mask"	1:42
8.	"The Fall of Ta-Koro"	7:00
9.	"Toa Lewa Helps"	5:09
10.	"You Were Following Me"	1:46
11.	"Rahkshi Washed and Chilled"	2:51
12.	"Shadows Are Everywhere"	4:13
13.	"Destruction of Onu-Koro"	4:59
14.	"Healing Tahu"	2:41
15.	"Toa Reunited and Death of Jaller"	5:32
16.	"A New Hero"	2:12
17.	"A Simple Game of Koli"	5:45
18.	"Unity, Duty, Destiny"	6:22

Priser

• Filmen vandt prisen 2003 DVDX Award for Best Visual Effects in a DVD Premiere Movie.
• Den vandt også 2004 Saturn Award for Best DVD Release.
• I 2004 vandt filmen Golden Reel Award for Best Sound Editing in Direct to Video.

Trivia

• Musikken i filmen blev komponeret af Nathan Furst.
• Filmen blev oversat til 26 forskellige sprog for at kunne blive solgt på det globale marked.
• Alle Matoranerne, som ses i baggrunden i filmen bærer kun fem typer af masker: Komau, Ruru, Rau, Huna og Kakama. Kakamaen bæres kun af Hewkii, Ta-Koro- og Onu-Koro-vagter, og kommentatoren under Kolhii-kampen. Hauen, Kaukauen og Pakarien bæres kun af Jaller, Hahli og Takua, henholdsvist.
• Mens alle baggrunds-Matoranerne benytter den samme model, har Jaller, Hahli, Takua, Hafu og Hewkii unikke modeller. Selv om Macku ikke har sin egen model, er hun farvelagt anderledes end andre Ga-Matoranere. En udgave af Hafus maske i en anden farve blev brugt til Kongu i BIONICLE 2: Legenderne fra Metru Nui.
• En særlig udgave af filmen blev vist på TV i Australien på Australian Broadcasting Corporation Television og Cartoon Network før udgivelsen af BIONICLE 2: Legenderne fra Metru Nuis. Udgaven havde en udvidet slutscene, hvori Vakama beskrev byen Metru Nui og hvor der blev vist klip fra film nummer to.
• Til sidst i rulleteksterne kan en kort besked skrevet med matoranske symboler ses. Den kan afkodes til "No Rahi were harmed in the making of this film" ("Ingen Rahi kom til skade under fremstillingen af denne film" på dansk.) Dette er en reference til disclaimers i live-action-film hvori dyr optræder i potentielt farlige situationer.
• Der findes forskelligt bonusmateriale skabt til filmen. Heriblandt Mata Nui Explorer, slettede scener, kommentarspor, interviews og reklamer til filmen.
• Flere steder i filmen kan man finde matoransk tekst:
  • På de to første linjer af skrift på bagsiden af Aohkiien, står der "TECHNIC" og "organic" (organisk). Den tredje linje er ulæselig, og den fjerde linje er "one destiny" ("én skæbne").
  • I scenen hvor Kopakas teleskop scanner Ko-Koros port, står der skrevet i øverste venstre hjørne "Pc Tarakava," i øverste højre hjørne står der "Pc Nuirama," og nederst står der "Pc Ussalcrab" ("Ussal-krabbe").
  • Da Takua bliver adskilt fra Jaller og Pewku i Onu-Koro, står der skrevet matoransk skrift på væggen. Det meste er ulæseligt, idet det står skrevt på en buet væg, men "-nsoret by" ("-nsoreret af"), "lighting" ("lyn), "-orporated" og "a highway" ("en hovedvej") kan skimtes.
• Der findes et meget tidligt koncept for filmen, der ville have gået i en helt anden retning end det færdige produkt. I konceptet ville et menneskebarn, filmet i live-action, blive transporteret til BIONICLE-universet, og han ville være blevet Den Syvende Toa i stedet for Takua. Denne idé ser ud til at være blevet skrottet ret tidligt i filmens udvikling, idet det kun er blevet nævnt af en håndfuld af LEGOs ansatte (såsom BIONICLE-historieforfatteren, Greg Farshtey, som ellers ikke var direkte involveret i filmen), men andet vides ikke om konceptet. Det er siden blevet bekræftet, at mennesker ikke eksisterer i BIONICLEs fortælling.
• Mere end 4 minutter blev klippet ud i filmens tyskdubbede udgivelse. Udover de fleste billeder, hvor Rahkshierne åbner deres hovedplader, blev introduktionen af Lerahk, Guurahk og Panrahk også slettet, og det samme blev væsentlige dele af Rahkshiernes angreb på Ta-Koro og Onu-Koro, og det meste af Takanuvas kamp mod Makuta.
• I koncepttegninger af Leon Gor, bliver Kraata fejlagtigt identificeret som Krana.
• På trods af at filmen blev udgivet som en Miramax-film internationalt, blev filmen også udgivet som en Disney-film i flere lande. Heriblandt blev der eksklusivt udgivet en Disney DVD Special Edition i Rusland, såvel som en almindelig Disney DVD-udgivelse i Polen, en almindelig Disney DVD-udgivelse i Sydkorea, en Walt Disney Home Entertainment DVD-udgivelse i Sydafrika og en Walt Disney Home Entertainment VHS-udgivelse i Ungarn.
  • Disney producerede de latinamerikanske spanske dubs af de første tre film, der blev vist på Jetix, hvoraf de sidste to blev dubbet på et Disney-studie.
• Som det fremgår i 8. opslag i Mask of Light Production Journal, var filmen kendt under titlen BIONICLE: Mask of Destiny (BIONICLE: Skæbnens Maske) på et tidspunkt under produktionen.

Se også

• Galleri:BIONICLE: Lysets Maske
• Galleri:Koncepttegninger § BIONICLE: Lysets Maske
• BIONICLE 14: Omsider—Takanuva!
• BIONICLE: Lysets Maske (bog)
• BIONICLE: Unmasked
• The Legend Continues
• Lysets Maske teaser-trailer
• BIONICLE: Lysets Maske (spil)
• Mask of Light Production Journal
• Mata Nui Online Game II: The Final Chronicle
• Sagaguide - Lysets Maske
• Tidslinje - Lysets Maske

Eksterne link

• BIONICLE: Lysets Maske på Internet Movie Database

en:BIONICLE: Mask of Light de:BIONICLE: Die Maske des Lichts fr:BIONICLE : Le Masque de Lumière es: BIONICLE: La Máscara de la Luz