"En hemmelighedsfuld, magtfuld og farlig gruppe af overløbere, der har vendt sig mod den Store Ånd Mata Nui."
— Encyclopedia Updated
Makuta-Broderskabet | |
Fil:Makuta-Broderskabet.png | |
Organisation | |
Hovedkvarter | Destral (tidligere) |
Leder | Miserix Teridax (begge forhenværende) |
Mål | Kontrollere det matoranske univers (lykkedes kortvarigt) |
Allierede | Toa Mørke Jægere (begge forhenværende) |
Fjender | Toa Mørke Jægere Miserix Mata Nui-Ordenen Barraki |
Status | Nedlagt |
Udtale | mah-KOO-tah |
Makuta-Broderskabet (eng. the Brotherhood of Makuta) var en magtfuld fraktion bestående af Makutaer organiseret af Den Store Ånd Mata Nui, som havde til opgave at udføre hans vilje og opretholde orden i det matoranske univers. Senere udrensede dets medlemmer deres indre lys, og Broderskabet blev en ondsindet organisation.
Historie[]
Miserix' styre[]
Broderskabet blev skabt tidligt i det matoranske univers' historie af Mata Nui. Ledet af Makuta Miserix, med deres hovedkvarter på øen Destral, var det oprindelige formål med Broderskabet at skabe biomekaniske Rahi, som ville befolke det matoranske univers sammen med universets intelligente arter. Imidlertid påtog de sig snart opgaverne med at bilægge større stridigheder og beskytte Matoranerne. På en sådan mission overbeviste Icarax og Mutran Vortixxerne fra Xia om at stoppe med at forlange overpris fra grosserere for deres varer. Som bivirkning af denne mission blev en stor del af Xia ødelagt, og Mutran forlod ved et uheld Bjerget midt på øen.[1]
Barrakierne, lederne af De Seks Kongerigers Forbund, hævdede guddommelig ret som Mata Nuis udvalgte ledere og krævede, at Broderskabet, som medfølgere af Mata Nui, brugte deres talenter til at skabe krigsdyr til deres hære. Broderskabet efterkom ønsket, men holdt nøje øje med Forbundet. Da Forbundet forsøgte at vælte Mata Nui selv, slog en hær ledet af Miserix' løjtnant, Teridax, til hurtigt og brutalt, hvilket stoppede Forbundet for altid. Efter at have besejret Barrakierne begyndte Teridax dog at overveje muligheden for at styrte Mata Nui.[2]
Kort efter Forbundets endelig brød Den Matoranske Borgerkrig ud i Metru Nui, hvilket svækkede Mata Nui og forårsagede Den Store Afbrydelse. Under krigen fik Mutran til opgave at mødes med Tren Krom, som undersøgte Makutaens sind, og uforvarende gav Mutran viden om universets indre. Teridax afsluttede borgerkrigen med Arkivmassakren, og Miserix besluttede at give Makutaerne oogaven at vogte over forskellige områder og forhindre sådanne krige i at opstå i fremtiden.[3]
Teridax' styre[]
Nogle Makutaer blev desillusionerede over deres arbejde. Deres arbejde blev ignoreret, mens Mata Nui modtog al ros. Teridax, støttet af information Mutran havde fået, foreslog en plan om at underminere Mata Nui og blive universets herskere. Nogle, inklusive Miserix, var i tvivl om planen ville lykkes, men mange flere støttede den og fulgte Teridax som Broderskabets nye leder. De, der stod på Miserix' side, blev henrettet af Icarax og Gorast, selvom Krika viste barmhjertighed mod Miserix selv og i stedet fængslede ham på Artidax.[4] Broderskabet hævdede offentligt, at Miserix var død i en Rahi-skabelsesulykke.[5]
Broderskabets første store forræderi var et angreb på øen Artakha, ledet af Makuta Kojol, for at stjæle Avohkiien, Lysets Maske. Deres aktiviteter siden da forblev upublicerede for at bevare et ry som vogtere i verdenens mange afkroge.
Nogen tid senere blev alle involverede i angrebet på Artakha myrdet af Mata Nui-Ordenen, inklusive Makuta Kojol, som blev dræbt på Xia. Broderskabet mistede fuldstændig viden om, hvor Artakha befandt sig, og var aldrig mere i stand til at finde den.[6]
Før Toa Hagahernes oprør pålagde Broderskabet en gruppe Nynrah-Spøgelser[7][8] at bygge en hær af falske Bohroker. Nynrah-Spøgelserne opdagede imidlertid Broderskabets planer og saboterede maskinerne.[9] Robotterne gik ud af kontrol og blev ødelagt af Toa Hagaherne.[10]
For omkring 3.000 år siden stjal de Mørke Jægere Makoki-Stenen fra flere Toaer, der bevogtede den. Den Beskyggede brækkede Makoki-Stenen i seks stykker og bortauktionerede den. Da Makuta-Broderskabet så en potentiel brug for stenene, overbød de konkurrencen og erhvervede sig fragmenterne.[11]
Med tiden fandt Teridax' Toa Hagah-livvagter Avohkiien og indså implikationerne, og besluttede at forlade Broderskabet og tage Avohkiien med dem, men Roodaka muterede dem til Rahagaer, før de flygtede.[12] Denne opdagelse fik Teridax til at fremskynde sine planer og inficere Mata Nui med en virus, der i sidste ende ville gøre ham katatonisk.[kilde mangler]
Kort før Mata Nui faldt i søvn, begyndte Broderskabet et skjult folkedrab mod alle Jernets og Magnetismens Toaer, i frygt for Toaernes potentiale til at beskadige deres rustninger.[13] Mindst én Makuta blev dræbt af en Jernets Toa, Zaria, som hævn for sine faldne kammerater.[14]
Da Den Store Katastrofe ramte og ødelagde Destral i processen, forsøgte Teridax at etablere kommando over Metru Nuis Matoranere, men Toa Metruerne fangede ham i et Toa-segl og evakuerede flere af Matoranerne til en ø uden for universet.[15] På Teridax' ordre ledte Roodaka og Sidorak Visorakerne til at besætte Metru Nui og befri Teridax. Imidlertid allierede de samme Toaer, nu Toa Hordikaer, sig med Rahagaerne og Keetongu for at gøre modstand mod Visorakerne. I ét stort slag blev Teridax befriet, men Sidorak blev dræbt, og horden blev spredt af Vakama.[16] Toaerne evakuerede derefter resten af Matoranerne til den nye ø og vandt efter en strid om Vahien et løfte fra Teridax om ikke at true Matoranerne i et helt år. Sagerne kompliceredes af en krig med de Mørke Jægere, provokeret af Teridax' drab på Nidhiki og Krekka og hans sejr over Den Beskyggede.[17] Under krigen opdagede en Mørk Jæger ved navn Zaktan hele Broderskabets helhedsplan tegnet op i en forladt fæstning.[11]
Da Karda Nui blev opdaget af Vultraz, en Broderskabspion, sendte Teridax en angrebsstyrke ledet af Antroz for at invadere Karda Nui og sikre den for Broderskabet.[18] På grund af opdagelsen af Karda Nui forankrede Broderskabet Destral nær det sydlige kontinent.[kilde mangler]
Krigen med Mata Nui-Ordenen[]
Kort efter afslørede Mata Nui-Ordenen sig og angreb Broderskabet med hjælp fra de Mørke Jægere,[19] Skakdier og endda fire af Barrakierne.[20] Broderskabet blev overrumplet og mistede deres fodfæste i store dele af universet, selvom det lykkedes dem at holde modstanden oppe. De mistede Xia til de Mørke Jægere, men det lykkedes dem at invadere Nynrah.[21] Broderskabet placerede også en hær af Rahkshier på de sydlige øer for at iscenesætte en invasion af det sydlige kontinent, men de blev slået tilbage af en hær af Skakdier.[21] Kort senere erobrede Pridak den selv samme fæstning, som detaljerede Broderskabets plan.[22]
Destral kom snart under belejring af Mata Nui-Ordenen. Tridax, som havde kommandoen over Destral, var blevet beordret til at teleportere øen til Metru Nui og belejre byen, hvis den blev angrebet. I stedet planlagde han at frigive sin Skygge-Takanuva-hær, men blev stoppet af Tobduk og Mazeka.[20] Efter en kort kamp blev Tridax dræbt af Tobduk, og Destral blev jævnet med jorden af Ordenens styrker.[23]
Nogen tid senere udkæmpede Broderskabets styrker en lang og hård kamp med Ordenen på øen Nynrah, der endte med nederlag for Broderskabet.[24] Toa Mahrierne førte Visorak-horden til Artidax, hvor horden blev udslettet i et vulkanudbrud arrangeret af Mata Nui-Ordenen.[25]
Broderskabet modtog besked fra spioner på Stelt om, at Ordenen var ved at omdanne Ta-Metrus Store Smelteovn til en virusfabrik, der ville fremstille den samme virus, som dræbte Makuta Kojol. Dette var dog en løgn udspredt af Mata Nui-Ordenen for at lokke Broderskabet ind i et sidste slag i Metru Nui, som de havde befæstet.[26] Som svar sendte Broderskabet en massiv krigsflåde af Rahkshier og skibe. Det lykkedes Broderskabets styrker at trænge ind i byen gennem et hul, som var blevet lavet tidligere af Voporak. Broderskabets sejr nærmede sig, indtil Toa Krakua vækkede Bohrokerne under Metru Nui, som bremsede Rahkshierne. Mens de blev distraheret af Bohrokerne, blev Rahkshierne elimineret enkeltvis ud af Ordensmedlemmer og Toaerne.[27]
Omkring dette tidspunkt kæmpede de otte Makutaer, der blev sendt til Karda Nui, mod Toa Nuvaerne og lod dem at vække Mata Nui. Icarax og Krika blev dræbt af Gorast efter at have svigtet planen, mens resten af Makutaerne blev ødelagt af energistormene, som Teridax ikke havde fortalt dem om. Den Store Ånd Mata Nui vågnede, men hans krop blev overtaget af Teridax.[28]
Toaerne formåede at flygte på de tre fartøjer, de fandt i Codrexet, og vendte tilbage til Metru Nui tidsnok til at give hjælp til byen. Ordenen og Toaerne overmandede Broderskabet, før en pludselig storm brød ud, skabt af Teridax selv, og ødelagde Broderskabets flåde, der havde påbegyndt dets tilbagetog.[27]
Under sejrsfejringen i Metru Nui afslørede Teridax, at han nu besatte Mata Nuis krop og nu var det matoranske univers.[28] Efter at Teridax havde taget kontrol over det matoranske univers, satte han flere overlevende Makutaer til at afføde tusindvis af Kraataer og dræbte dem derefter.[29] Da alle Makutaer med undtagelse af Miserix og Teridax var blevet dræbt, v Braroderskabet reelt blevet opløst.
Alternative universer[]
Toa-Imperiets alternative univers[]
I dette alternative univers blev Broderskabet jagtet af Toa-Imperiet ledet af Toa Mangai Tuyet og de fleste var blevet udryddet, før Makutaerne kunne komme med deres udspil mod Mata Nui. Nogle få medlemmer, inklusive Teridax, Kojol og Krika, var stadig i live på tidspunktet for ankomsten af Takanuva fra den primære virkelighed. Overlevende medlemmer deltog i oprøret mod Toa-Imperiet.[30]
Det alternative Spherus Magna-univers[]
I dette alternative univers gjorde Broderskabet aldrig oprør mod Mata Nui og hjalp ham med at fuldføre hans mission med at genoprette Spherus Magna. Efter at hans opgave var udført, dukkede Broderskabet op fra det matoranske univers og hjalp med at skabe orden på Spherus Magna ved at afsætte Tuma og tage kommandoen over Skrallerne.[31]
Kendte handlinger[]
- At skabe forskellige Rahier
- At besejre De Seks Kongerigers Forbund[2]
- At standse Den Matoranske Borgerkrig[3]
- At efterforske Tren Krom[32]
- At mutere Skakdi-racen[33]
- Angrebet på Artakha[6]
- At pålægge en gruppe Nynrah-Spøgelser at bygge en hær af falske Bohroker[7][8]
- At påbegynde et folkedrab mod alle Jernets og Magnetismens Toaer[13]
- At forårsage Mata Nuis søvn[15]
- At anstifte krigen mellem de Mørke Jægere og Makuta-Broderskabet[17]
- At skabbe Skygge-Matoranere[34]
- At invadere Karda Nui[34]
Forhenværende medlemmer[]
- Miserix - Broderskabets forhenværende leder. Væltet af Teridax og dømt til døden, men blev i hemmelighed fængslet i stedet.[4]
- Teridax - Forhenværende Metru Nuis Makuta. Dræbt af Mata Nui. (afdød)[35]
- Kojol - Artakhas Makuta. Myrdet af Mata Nui-Ordenens medlem Tobduk.[36] (afdød)[6]
- Spiriah - Zakaz' Makuta. Blev løsgående efter at have fejlet med Skakdi]erne. Han blev til omsider dræbt af Miserix. (afdød)[37]
- Mutran - Makuta for det centrale område på det sydlige kontinent. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Antroz - Xias Makuta og Teridax' primære løjtnant. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Bitil - Makuta for den vestlige kæde af de sydlige øer. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Chirox - Visoraks og Keetongus hjemland]]s Makuta. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Gorast - Tren Krom-halvøens Makuta. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Icarax - Karzahnis Makuta. Dræbt af Gorast og Vamprah. (afdød)[28]
- Krika - Makuta for det nordlige område på det nordlige kontinent. Dræbt af Gorast. (afdød)[28]
- Vamprah - Makuta for det område, der omfatter Odina. Dræbt i Karda Nui af energistormene. (afdød)[28]
- Tridax - Nynrahs Makuta. Dræbt på Destral af Tobduk. (afdød)[23]
- Stelts Makuta. Dræbt af Miserix efter at være blevet fundet og tvunget til at afsløre Teridax' placering. (afdød)[38]
- Fem Makutaer, der tog Miserix' parti, da Teridax gjorde oprør. De blev alle sammen jagtet og dræbt. (afdød)[4]
- Forskellige Makutaer, som døde mens de var på missioner eller blev dræbt af Mata Nui-Ordenen. (afdød)[39][29]
- Andre Makutaer, der stadig var i live da Mata Nui blev vækket, men blev dræbt af Teridax. (afdød)[29]
- En Makuta, der blev dræbt af Toa Zaria. (afdød)[14]
Forhenværende tjenere[]
- Ahkmou - En Matoraner, der indvilligede i at tjene Teridax. Han vendte tilbage til Metru Nuis fællesskab i troen om, at Teridax var død. Efter Teridax afslørede, at han havde besat Mata Nuis krop, udpegede han Ahkmou som Metru Nuis 'Turaga'.[40]
- Brutaka - Brutaka sluttede sig til Broderskabet som hærløjtnant før deres korruption. Han sluttede sig senere til Mata Nui-Ordenen.
- Exo-Toa - Motoriseret rustning designet til at blive båret af Toaer, men er også udstyret med deres egen kunstige intelligens.
- "Fohrok" - Falske versioner af Bohrokerne bygget til Broderskabet. De blev saboteret af deres opfindere, efter at de blev mistænksomme over for Makutaernes motiv, og ødelagt af Teridax' Toa Hagaher. (udslettede) [12]
- Karzahni - En prototype af Morbuzakherne, der blev forladt, fordi den var for magtfuld. (afdød) [41]
- Kraata - Makutaers essens i fast form.
- Rahkshi - Kraata forvandlet til rustningsdragter, der kan styres af en anden Kraata.
- Skyggeigle - Muterede Kraataer, der kan suge lys ud af en skabning. (uddød)
- Kraata-Kal - En mutant-Kraata, der blev skabt af Teridax. Arbejder på nuværende tidspunkt som Mørk Jæger.[42]
- Mana Ko - Meget stærke Rahier, der fungerer som tjenere for Broderskabet. Arbejder i hemmelighed som spioner for Mata Nui-Ordenen.[33]
- Manas - Rahi-krabber, som Makutaerne brugte som stødtropper eller vagter.
- Morbuzakh - En plante skabt til at hjælpe Teridax med sin overtagelse af Metru Nui. Udslettet af Toa Metruerne. (afdøde)
- Nivawk - En Rahi-fugl, som Teridax brugte sol spion i Metru Nui. Absorberet og dræbt for styrke. (afdød)
- Pridak - Var engang Icarax' assistent, før han brød med Broderskabet og stiftede De Seks Kongerigers Forbund med de andre Barrakier.[43]
- Rahi Nui - En ekstremt kraftfuld Rahi designet af Makutaerne til at jagte Toaer for de Mørke Jægere.[44]
- Søger - En tjener, der beskyttede Kanohi Avohkii fra Teridax' Toa Hagaher men fejlede. Han har siden sluttet sig til de Mørke Jægere.[42]
- Skygge-Matoranere - Forskellige Matoranere, der har fået deres lys udslukt af skyggeigler. Alle er blevet kureret, med undtagelse af Vultraz. (forvandlede)
- Vultraz - Den sidste Skygge-Matoraner, og befinder sig på nuværende tidspunkt i Sammensmeltningens alternative univers.
- Skygge-Toa - Onde modstykker til Toa Mataerne skabt til at afskrække dem fra deres rejse ind i Mangaia. Absorberet ind i Toa Mataerne. (ikkeeksisterende)
- Takadox - Betalt for at lække oplysninger om De Seks Kongerigers Forbund før Barrakierne forsvandt. Da han blev fundet igen efter firs årtusinder, nægtede Teridax at honorere alliancen.[45]
- Toa Hagaherne - Toa tildelt til at beskytte Makutaer mod trusler. Teridax' Toa Hagaher gjorde oprør, da de opdagede, at Broderskabet var ved at forberede en krig mod Matoranerne. Efter dette oprør blev nogle Makutaers Toa Hagaher henrettet, mens andre måske er blevet korrumperet og tjente i Broderskabets hær.[46][47]
- Voporak - Et medlem af Sidoraks art, som blev ændret af Broderskabet, så han kunne fornemme brugen af Kanohi Vahi. Han blev givet til de Mørke Jægere for at tjene dem midlertidigr, men var ikke vendt tilbage før begyndelsen på krigen mellem de Mørke Jægere og Makuta-Broderskabet.
- Ethvert væsen eller enhver skabning, som bærer en inficeret Kanohi.
- Korrupte Toaer, der tjener som del af deres hære.
- En hær af Takanuvaer fra alternative universer, som Tridax samlede sammen og ændrede til Skygge-Toaer.[48]
Visorak-horden[]
En stor del af Broderskabets hær bestod af en gren kendt som Visorak-horden. Visorakerne var ondsindede edderkoppe-Rahier skabt af Makuta Chirox, senere erobret af Gorast[49] ved hjælp af Visorakernes Hjerte. Under ledelse af dens konge, Sidorak, og hans vicedronning, Roodaka, erobrede Visorak-horden mange lande og muterede mange væsener og skabninger med deres gift. Horden blev opløst i Metru Nui efter Sidoraks død og Roodakas nederlag, men blev til sidst genoprettet af Broderskabet.[11]
Kommandører[]
- Sidorak - Visorak-hordernes konge. Dræbt af Keetongu i Metru Nui. (afdød)
- Roodaka - Visorakernes vicedronning/dronning. Senere arbejdede hun for Broderskabet og de Mørke Jægere, og blev med tiden taget til fange af Mata Nui-Ordenen.
- Vakama Hordika - En Toa Hordika, der blev manipuleret til at slutte sig til horden af Roodaka og blev gjort til kommandør over Visorakerne. Han opløste horderne og vendte tilbage til Toa Hordikaerne, hvorefter han blev en Turaga.
Visorakerne[]
Visorakerne udgjorde hoveddelen af horden. Syv racer af edderkopper, hver med deres egne unikke egenskaber og kræfter. Visorakerne blev udryddet under krigen mellem Mata Nui-Ordenen og Makuta-Broderskabet,[25] men Teridax genskabte arten og brugte dem som tjenere før sin død.[35]
Allierede Rahier[]
Horden ansatte eller slavegjorde en række Rahier til assistance, der ville rejse med horden på dens erobringstogter.
- Kolonidroner - Lille Rahi, der gav en energikilde som Visorakerne nærede sig med.
- Portvogtere - Rahi, der kunne projicere mindre billeder af sig selv for at narre fjender. Benyttedes ofte sol vagter.
- Giftflyvere - Flyvende Rahi brugt af horden som luftstøtte.
- Zivon - En enorm Rahi, der naturligt beboer Skyggefeltet. Blev kun tilkaldt, når der virkelig var brug for dem, eftersom den naturligt spiser Visoraker, og vil kun kæmpe for at beskytte sin mad.
Infrastruktur[]
Broderskabets kerne bestod af Makuta-artens 100[33] medlemmer, et antal der blev drastisk reduceret i årenes løb, og efter at der var blevet renset ud i illoyale medlemmer. Makutaerne beskæftigede også en række tjenere og slaver, herunder Toaer, Rahier og forskellige andre skabninger. De havde en enkelt leder, oprindeligt Miserix, som blev væltet, da Teridax implementerede sin helhedsplan om at overtage universet.[43]
Rahi-skabelse[]
Det oprindelige formål med Makutaerne var at skabe forskellige Rahier til det matoranske univers. Processen involverer brug af virusser, som giver den nye Rahi visse egenskaber. Disse virusser blandes derefter med flydende protodermis for at skabe Rahier. Virusser kan også bruges til at tilbyde særlige midlertidige træk til enhver skabninbfg. De fleste Makutaer havde succes med Rahi-skabelse og specialiserede sig på mange områder, men der var nogen, såsom Spiriah, der ikke var særlig gode til det. Ikke alle Rahier i universet blev skabt af Makutaer, da nogle blev lavet af de Store Væsener før de forlod universet.
Kendte Rahier og deres skabere er anført nedenfor:
- Vandgenfærd, skabt af Teridax[50]
- Tarakava Nui, skabt af Teridax
- Rahi Nui, skabt af Teridax
- Kinloka, skabt af Teridax
- Tahtorak, skabt af Miserix[51]
- Niazesk, skabt af Bitil[52]
- Undergangshugorm / Doom Viper, skabt af Chirox[34]
- Katapultskorpion, skabt af Chirox[53]
- Visorak, skabt af Chirox
- Lohrak, skabt af Chirox (og senere version af Mutran)[54]
- Protodrage / Proto Drake, skabt af Kojol][55]
- Klingegravere, skabt af Mutran[56]
- Klakk, skabt af Mutran[28]
- Håndlanger, skabt af en ukendt Makuta. Flygtet. På nuværende tidspunkt en Mørk Jæger.[42]
- En blanding mellem en Skygge-Matoraner og Rahi, skabt af Mutran og Chirox.[34]
- Et antal reptilske Rahier skabt af Miserix.
- Flyvende Rahier og hav-Rahier blev ofte skabt af Kojol, som specialiserede sig i dem.[57]
- Insektlignende Rahier skabt af Bitil[58]
- En flyvende Rahi med evnen til at blive flydende, hvis den bliver skræmt, skabt af Mutran.[34]
- En flerbenet, tohovedet Rahi uden hale skabt af Spiriah. Ansås som værende en fiasko.[1]
Andre kreationer[]
- Karzahnien, skabt af Teridax
- Kraata-Kal, skabt af Teridax[42]
- Skyggeigler, skabt af Mutran, Chirox og Tridax[48]
- Morbuzakherne, skabt af Teridax
- Bjerget, skabt af Mutran[1]
Optræder i[]
Bøger | Tegneserier | Online | Multimedie |
---|---|---|---|
Adventures
Legends
Super Chapter Books Guidebøger |
BIONICLE Ignition |
Krønike Føljetoner
Noveller
|
Film
|
Referencer[]
Se også[]
- Galleri:Makuta
Makuta-Broderskabet | |
Tidligere ledere | Miserix | Teridax (afdød) |
Tidligere medlemmer | Antroz | Bitil | Chirox | Gorast | Icarax | Kojol | Krika | Mutran | Spiriah | Tridax | Vamprah | Stelts Makuta (alle afdøde) |
Tidligere tjenere | Ahkmou | Brutaka | Exo-Toa | Fohrok (udslettet) | Karzahni (afdød) | Kraata (Skyggeiglere) | Kraata-Kal | Mana Ko | Manas | En Maxilos (udslettet) | Håndlanger | Morbuzakh (afdød) | Nivawk (afdød) | Pridak | Rahi Nui | Rahkshi | Roodaka | Søger | Skygge-Matoran | Skygge-Takanuva | Skygge-Toa | Sidorak (afdød) | Takadox | Toa Hagah | Visorak | Voporak |
Rahkshi |
Turahk | Guurahk | Lerahk | Panrahk | Vorahk | Kurahk | Varmesynets Rahkshi | Andre Rahkshier |
Visorak-Horden | |
Skaber | Chirox (afdød) |
Forhenværende kommandører |
Gorast (deceased) | Sidorak (afdød) | Roodaka | Vakama |
Racer | Vohtarak | Boggarak | Keelerak | Roporak | Oohnorak | Suukorak | Kahgarak |
Allierede | Kolonidroner | Portvogtere | Giftflyvere | Zivon |
Andet | Visorak-rambuk | Visorakernes Hjerte (udslettet) | Hordika-gift |
Fraktioner | ||
Spherus Magna (Bara Magna) |
Aktive | De Store Væsener | Ildstammen | Vandstammen | Junglestammen | Skrall-Søstrene | Sandstammen | Isstammen | Jordstammen | Benjægerne |
Opløste | Klippestammen | Jernstammen | |
Det Matoranske Univers |
Aktive | Mata Nui-Ordenen (Frygtens Føderation) | De Mørke Jægere |
Opløste | Artakhas Hånd | De Seks Kongerigers Forbund | Makuta-Broderskabet |
Navigation |
Personer | Intelligente arter | Steder | Flora | Væsener | Rahi | Objekter | Kræfter | Transportmidler | Samfund | Begivenheder LEGO | TECHNIC | BIONICLE | Hero Factory | Dansk BIONICLE Wiki | Regler | Kilder | Sagaguides | Tidslinje | Medie | Sæt |
en:Brotherhood of Makuta de:Bruderschaft der Makuta fr:Confrérie des Makuta